HJERTEKNUSENDE 💔
“Jeg kan huske, at min første tanke var, at det var hjerteknusende, at en så ung pige var blevet dræbt på den her måde,” fortæller Mette Marie Yde, direktør i Danner, til
@tv2nord .
11. marts 2024 var 13-årige Anna Sveistrups sidste dag i live. En uge forinden havde Anna brudt med sin kæreste Elias Shegow, som hun havde været sammen med siden sommeren 2023.
På den pågældende aften blev Anna opsøgt af Elias, som håbede, at de to kunne finde sammen igen. På et tidspunkt forlader de sammen den ungdomsklub, de havde hængt ud i. Snakken mellem dem udvikler sig til et skænderi. Det slår “klik” for Elias. Han bliver voldelig til en grad, der ender med at koste Anna livet.
“Da det så kom frem, at de to havde været kærester og var slået op, gjorde jeg mig også nogle tanker om de mønstre, vi desværre ved, kan gå forud for partnerdrab,” lyder det fra Mette Marie Yde, som fortsætter:
“Vi skal være meget bedre til at udnytte den viden, vi faktisk har om de risikofaktorer, der kan lede til partnerdrab, og få systemerne til at tale sammen, så vi kan få sat ind i tide. Det er vi simpelthen ikke gode nok til.”
I Hjallerup betyder det meget for Malene og Allan Sveistrup, hvis de kan være med til at sætte fokus på problemet med partnerdrab.
“Vi bliver nødt til at slå et slag for det her. Ellers står der snart en familie ligesom os, der har mistet en, de elsker, fordi det har slået klik for en anden,” siger Annas mor, Malene Sveistrup.
Retssagen mod den i dag 19-årige mand blev behandlet ved Retten i Hjørring i sommeren 2025. Han erkendte drabet på den 13-årige Anna, men nægtede voldtægt. Retten fandt ham skyldig i begge forhold og idømte ham 12 års fængsel. Anklagemyndigheden gik efter forvaring, men fik ikke medhold. Derfor er dommen nu anket og sagen skal behandles i Vestre Landsret tirsdag d. 21. april 2026.
🔗 Læs hele artiklen via link i bio.
📸: TV2 Nord/ Privat