Mange forældre kan mærke det med det samme.
Følelsen af, at her gik jeg for langt. Måske blev stemmen hårdere, end du ønsker. Måske blev grebet fastere, end du mener det.
Og bagefter rammer skammen, tvivlen eller uroen – og et ønske om, at det ikke skal ske igen.
Hvis du kan genkende den følelse, er du ikke alene. Og du behøver ikke stå med det selv.
Før det sker igen er et trygt og anonymt sted at tale om det, der er svært. Også før du helt kan sætte ord på, hvad der sker.
Skriv, chat eller ring anonymt ❤️
👉🏼 www.foerdetskerigen.dk
Vi er her også for dig, der som pårørende eller fagperson er bekymret for et barn.
I dag hylder vi dig, som er mor 🧡
Du modtager måske blomster, chokolade eller en tegning fra dine børn. For alt det, du er, gør og udretter i verden.
I Lev Uden Vold vil vi gerne fortælle dig, at du har ret til at være tryg og sikker. Du har ret til et liv uden vold. Det gælder på mors dag, og det gælder alle andre dage.
Halvdelen af de voldsudsatte, der kontakter vores hotline, har børn i hjemmet. En af dem var en kvinde, der havde levet med fysisk og psykisk vold i flere år, da hun ringede 1888:
"Samtalerne med jer har virkelig været livsændrende. Det har reddet mit og min søns liv, det skal I vide," fortalte hun.
Samtalen med vores rådgiver blev vendepunktet, der gav hende modet til at forlade sin ekspartner.
Et år senere ringede hun tilbage for at fortælle, at det havde ændret deres liv.
☎️ Husk, at du og din partner døgnet rundt kan ringe til Lev Uden Volds nationale hotline 1888. Rådgivningen er anonym og gratis 🧡
🔗Læs mere om den nationale hotline via link i bio.
Der findes hjælp til forældre, der er bange for, at deres ord eller handlinger skader deres barn 🧡
Det budskab er vigtigt at få ud i verden, hvis vi vil forebygge vold mod børn.
Derfor har vi talt med @verdensbedstenyheder om vores nye rådgivningstilbud Før det sker igen. Her kan forældre, pårørende og fagpersoner få gratis og anonym støtte på telefon, chat og mail – før volden sker. Eller før den sker igen.
For hvis færre børn skal udsættes for vold, kræver det også, at voksne får hjælp tidligere.
“Hvis opkaldet ikke var anonymt, ville sandsynligheden for, at nogen ringer til os, være meget, meget lille,” siger Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold.
🔗 Læs artiklen via link i bio.
👉🏼 Er du bekymret for din egen adfærd – eller for et barn, du kender?
Skriv, chat eller ring anonymt:
www.foerdetskerigen.dk
TAK FOR JER! 🔥
Sammen med @danner.dk er vi – takket være jer – nået ud til knap 700.000 med budskabet om at slukke hemmelige telefoner, når S!IRENEN lyder i dag kl. 12.00.
Helt organisk og uden annoncer. Kun fordi I deler, støtter og drager omsorg for hinanden 🧡
👉 Så husk: Hvis du har en hemmelig mobiltelefon, du ikke vil have afsløret, er det vigtigt, at du slukker den helt senest kl. 11.45 – og først tænder den igen, når du er alene. Hold gerne en finger på højtaleren, når du tænder den, da lyden kan komme, når telefonen starter op igen.
🔗 Læs mere på www.sirenen.dk, hvor der også er information på andre sprog.
Har du brug for rådgivning? Ring til Danner på 33 33 00 47 eller Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 – døgnet rundt ❤️🧡
🚨 HUSK SIRENEN PÅ ONSDAG 🚨
Igen i år deler vi en vigtig besked til voldsudsatte - hjælp os med at sprede budskabet!
Når de fysiske sirener testes på onsdag den 6. maj klokken 12, vil alle danskere få en testadvarsel på deres mobil. Din mobil vil altså larme med en høj lyd, som hverken lyder som sms’er, opkald eller andre velkendte notifikationer.
Voldsudsatte kan have gemt en mobil i hjemmet, bilen eller andre steder, som kan risikere at blive afsløret af lyden.
👉 Hvis du har en hemmelig mobiltelefon, du ikke vil have afsløret, er det vigtigt, at du slukker den helt senest kl. 11.45 – og først tænder den igen, når du er alene. Hold gerne en finger på højtaleren, når du tænder den, da lyden kan komme, når telefonen starter op igen.
OBS: Det er IKKE muligt at slå advarslerne fra i telefonens indstillinger. Testen udføres på alle nyere telefoner med opdaterede styresystemer.
🔗 Læs mere på www.sirenen.dk, eller via link i bio, hvor der også er information på engelsk og del meget gerne budskabet!! 🙏
Har du brug for rådgivning? Ring til Danner på 33 33 00 47 eller Lev Uden Vold på 1888 – døgnet rundt ❤️
”Han kunne se ud som om, han var fuldstændig forblændet i en, samtidig med at han kunne have helt sorte øjne og sige, at han ville slå mig ihjel.”
I DR-programmet Kriminelt fortæller Maria Hjort Kronholm, hvordan hun som 23-årig gradvist blev trukket ind i et forhold, hun aldrig havde forestillet sig, hun skulle havne i.
Et forhold med både fysisk og psykisk vold, hvor hendes ekskæreste kontrollerede alt fra hendes smil til hendes måde at gå, tale og spise på.
Men sådan startede det ikke.
Som mange forhold med vold udviklede Marias forhold sig over tid. Det kaldes voldsspiralen – en dynamik, hvor vold gradvist optrappes og nedbryder den voldsudsattes tillid til egen dømmekraft og egne grænser.
”Det er vigtigt at forstå, at ingen forelsker sig i en voldsudøver,” siger Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold til DR.
”Man forelsker sig i et andet menneske, og i mange af de her forhold starter relationen med en stormende forelskelse.”
🔗 Se Kriminelt på DRTV – eller læs artiklen via link i bio.
☎️ Husk: Er du selv udsat for – eller udøver – vold, eller er du bekymret for én, du kender, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888. Gratis, anonymt og døgnet rundt.
Vil du bruge dine SoMe-skills til noget, der faktisk gør en forskel?
Hos Lev Uden Vold arbejder vi for, at færre voksne og børn lever med vold i nære relationer – og sociale medier er en vigtig kanal til at nå mennesker, der har brug for viden og hjælp 🧡
Vi søger lige nu en SoMe-praktikant til efteråret 2026, som vil være med til at skabe indhold, der engagerer, oplyser og gør en forskel.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du får ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dig – og hvor der er plads til både grin og faglig fordybelse.
Kender du én, der skal sende en ansøgning – eller er det dig?
👉🏼 Læs mere via link i bio.
Er du mellem 18-21 år – eller kender du én, der er? 👋🏼
Så er det nu, vi skal hjælpe hinanden med at holde ekstra øje med e-Boks.
Frem til juli vil knap 300.000 unge modtage et spørgeskema fra Aarhus Universitet om oplevelser med omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb.
Det er en del af den største undersøgelse af sin slags i verden – og din besvarelse kan gøre en forskel.
”Vi mangler viden om, hvad der kendetegner de børn og unge, som ikke bliver opdaget. Den viden er afgørende, hvis vi skal blive bedre til at finde og hjælpe dem,” fortæller Troels Græsholt-Knudsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, som er leder af studiet.
👉🏼 Svar behandles fortroligt, og der er info om hjælpetilbud undervejs.
🔗 Læs mere via link i bio.
Har du oplevet et øjeblik med dit barn, hvor vreden tog over?
Måske sidder det i dig, at du flere gange har reageret voldsommere, end du ønskede. Et blik fra dit barn. Stilhed. Eller en reaktion, der fortæller dig, at her du gik for langt.
Bagefter rammer følelsen: Det var ikke sådan, jeg ville være som forælder.
Den følelse er vigtig at tage alvorligt. Ikke for at bebrejde dig selv – men for at passe på dit barn og få hjælp ❤️
Hos Før det sker igen kan du få anonym og gratis rådgivning, hvis du oplever at blive for voldsom – eller er i tvivl om, hvordan dine ord og handlinger påvirker dit barn.
Du bestemmer helt selv, hvad du vil dele med vores rådgivere.
👉 Du er ikke alene.
Skriv, chat eller ring anonymt:
www.foerdetskerigen.dk
Som forældre vil vi det bedste for vores børn.
Alligevel oplever nogle af os at reagere på måder, der kan gøre vores barn bange eller utrygt. Bagefter sidder det i én. Det føles måske forkert og skamfuldt, uden man kan sætte ord på, præcis hvad der skete. Og hvorfor.
Hos Før det sker igen kan du få anonym og gratis rådgivning, hvis du oplever at blive for voldsom – eller hvis du er i tvivl om, hvordan dine ord og handlinger påvirker dit barn.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.
At få tanken “er mit barn bange for mig?” kan gøre ondt. Men det er også et vigtigt tegn på, at du er opmærksom og ønsker at handle anderledes ❤️
👉🏼 Du er ikke alene. Skriv, chat eller ring anonymt til Før det sker igen: www.foerdetskerigen.dk
Et øjeblik, hvor vreden tager over.
Hvor du reagerer voldsommere, end du ønskede. Igen.
Og du kan se, at dit barn bliver bange eller utrygt.
Bagefter rammer følelsen: det var ikke sådan, jeg ville være som forælder.
Den følelse er vigtig at tage alvorligt. Ikke for at bebrejde dig selv, men for at få hjælp og passe på dit barn.
Hos Før det sker igen kan du få anonym og gratis rådgivning, hvis du er bekymret for, at dine ord eller handlinger kan skade dit barn.
Her kan du tale med en rådgiver, der hjælper dig med at forstå – og finde andre måder at reagere på.
Du behøver ikke have alle svarene. Det er nok at tænke, at det skal være anderledes ❤️
👉🏼 Skriv, chat eller ring anonymt: foerdetskerigen.dk
Vi er her også for dig, der som pårørende eller fagperson er bekymret for et barn.
I dag markerer vi årsdagen for kriminaliseringen af psykisk vold 🧡
Psykisk vold blev kriminaliseret for at tydeliggøre, at vold ikke kun er fysisk. At kontrol, nedgørelse og manipulation også er vold – og kan have alvorlige konsekvenser.
I 2025 havde vi 9.530 rådgivningssamtaler på hotlinen – og 8 ud af 10 handlede om psykisk vold.
Mange ringer, fordi de er i tvivl: Er det her vold? Eller er det mig, der overreagerer?
Tvivlen er ikke tilfældig. Den er ofte en del af voldens dynamik og kan gøre det svært at sætte ord på det, man oplever.
Derfor er viden afgørende. For når vi bliver bedre til at genkende psykisk vold, bliver det også lettere at reagere.
Har du brug for at tale med nogen? Ring gratis og anonymt til 1888.
🔗 Læs mere i vores årsmagasin gennem link i bio.