Okay, det her bliver måske lidt langt, så bare lige hvis du ikke gider læse dagens long read lige nu, på dette års Jordens Dag, så kan du også bare skride direkte over på din foretrukne streamingtjeneste og høre Galstereis nye single, Aftenens program.
Men hvis du godt gider læse lidt, mens du lytter, kan jeg tease med, at der er en Gaylord, der spiller en vigtig rolle, og han hedder endda også Nelson. Månerejser blendes ind. Vores allesammens fælles fremtid er også en del af det.
Måske er der desuden en skærmstormervinkel et sted, så egentlig skulle du bare smide skærmen, ja, den du kigger på lige nu, og gå ud og nyde det uforligneligt dejlige forårsvejr, droppe alle long reads, streamingtjenester, sociale medier, overflødige indpakninger, fossile brændstoffer, pesticider og habitatfragmenteringer. Og hvis du har brug for at give middagen et pift, kan du slå et smut igennem Søndermarken efter ramsløg.
Men hvorom alting er, tilbage i 1950’erne og 1960’erne blev det i stigende grad klart, at det moderne samfunds udvikling og dets produktionsformer i accelererende grad udfordrede klodens naturlige systemer, systemer som samme produktion også var afhængig af for fortsat udvikling. Det blev i stigende grad åbenlyst at modernitetens miljøproblemer ikke blot var lokale fænomener fra fabrikken på den anden side af gaden, men også antog regionale og globale dimensioner.
Med udviklingen af kernevåben havde vi, mennesket, for første gang erkendt, at vi havde potentiale til at true hele vores klodes eksistens gennem aktiv destruktion. Med miljøbevægelsens udvikling i 1960’erne, begyndte vi at erkende, at vi også havde et tilsvarende destruktivt potentiale med vores fredelige dagligdag.
Rachel Carsons roman Silent spring (1962) om kemikalieindustrien, pesticidanvendelse og den skadelige påvirkning på naturen såvel som menneskekroppen blev især i USA et fokuspunkt i miljøbevægelsens opblomstring i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Det er selvfølgelig den samme dystopiske, universelle stilhed, der synges om i Aftenens program.
Månekapløbet spillede en vigtig birolle i den gryende bevidsthed om vores klodes sårbarhed, da vi for ... (læs videre i kommentarer)
Der burde kunne presses et par videoer mere ud af koncerten på Cph Listening Room 1. marts 2026.
Her er en klassiker, som engang er blevet kåret som verdens næstsørgeligste sang. Lidt dårlig stemning i starten, men vi klarer det
Coverfoto: @henrik_sva_kri
Livelyd: @android_buddha
Jeg har lagt mig med lidt kriller i halsen, så i aften står Benjamin Aggerbæk ved roret på Sangskriverlegepladsen på Blågårds Apotek.
Bemærk at det begynder allerede kl. 19, fordi der er så meget godt I skal igennem.
Jeg er sgu lidt ked af at misse den her ...
@harryeucrow@gudfare@apopheniac_band@josefinejuva
