Avon

Jeg oplever ofte effektivitet beskrevet som et plus på arbejdsmarkedet efter endt barsel. Jeg oplevede også at være super effektiv. Jeg tog afgang fra Den Danske Scenekunstskole som solomor ved alle nætter, med et barn som fik tænder oveni det hele. Alt skulle bare gå op, og så fik jeg det til at fungere. Jeg kunne ordne hele hjemmet på en halv time, og har aldrigt før eller siden været så effektiv. Jeg var vant til at stå til rådighed 24/7 for mit barn og det var det vildeste boost at have tid i voksen-verden, hvor jeg fortsatte min effektivitet, samtidigt med at barnet jo skulle hentes. Dertil følte jeg mig så sej, at jeg fik det til at lykkes! Men, det er ikke en vej som kan fortsættes for evigt, og der er en grund til at mange mærker udbrændthed ved barnets fjerde år. Der er en begrænsning for hvor længe man kan yde over max, og derfor er det en fin balance at tale om højnet effektivitet på arbejdsmarkedet efter endt barsel. Det er en balance som skal gå op mellem medarbejder på den lange bane, familieliv, og arbejdsplads. Når den findes, er det et kæmpe plus for alle parter. Oveni min anden barsel tager jeg uddannelse som efterfødselsvejleder hos @jozefina.skovgaard og det her vil være et af mine fokus emner. Der ER nemligt så meget potentiale i det man lærer i forældreskabet, men balancen er vigtig at have med. @akademikernesakasse @scenekunstskolen

Hvad er din værdi?: Forleden, i en samtale med @jozefinaskovgaard , kom vi ind på økonomisk værdi. Ofte vågner jeg og tænker at jeg ville ønske at der lå en e-mail hvor jeg fik tilbudt 100.000 kroner for et projekt jeg ville elske at lave. Helt uden at jeg har bedt om det. Bare sådan pludseligt. At der var en anden som havde sat min værdi højt, så jeg ikke selv skulle bede om det. Lige nu håber jeg, at vi kollektivt står i et vendepunkt. Hvordan skal vi som mødre bede om at få værdisat vores omsorgsarbejde, hvis det i forvejen er svært at forhandle almindelig løn? Det handler om at bryde med gamle mønstre om at være mindre værd, som ligger nedarvet i os, og vide hvad man er værd. Og at turde gå væk, når ikke lønnen er derefter. At vide at der i så fald er noget andet til en, som er dig værdig. Det gælder vel alt i livet. Og nu ser vi hvordan der diskuteres penge. Vi fødende er til lønforhandling. Vi er stoppet med at arbejde og producere børn. Det er ikke det værd længere, udbyttet er for hårdt og for lille. Og se -nu forsøges der at finde økonomi. Vi har lang vej igen. Men det er et skridt på vejen ✨ Billedet er selvfølgeligt taget af fantastiske @sara_koba Har du styr på din økonomiske værdi?

Her sidder en CAND.ART.SCEN ! Here sits a CAND.ART.SCEN ! Denne uge har jeg TAKEOVER på @scenekunstskolen hvor jeg vil dele om min afgang og om projektet Den Anden Eva This week I will share about graduating and my final project Den Anden Eva @scenekunstskolen Mange hilsener (best..), Loulou Avon Bashida Ps: we could use a bigger apartment -dm me :)

Nu er min barsel snart slut. Pga arbejde under barslen er den forlænget med 2,5 uge, og slutter en uge efter Edith starter indkøring, og hun er fyldt 11 mdr. Og det er SÅ meget på tide. Min alternative landsby har været der, men det er stadigt en øvelse i hvor meget og hvordan.. Og jeg er så klar til at have fast tid uden børn. Den ældste reagerer mere og mere efter samvær, og der er pt intet at gøre ved det, ud over at blive ved med at rejse mig. Jeg mærker så stærkt samfundets syn på mor, som en uudtømmelig kilde, som griber og griber. Som får små råd med på vejen for hvordan hun kan udføre arbejdet anderledes, imens det egentlige problem ikke hjælpes på vej. For mor har den jo, og hun er stærk (reel kommunal vurdering af mit moderskab, men jeg ved hvor generelt dette er). Jeg har selv haft klienter som er frustrerede over hvad de skal gøre mht samfundssyn, vurdering af dem som mor, kommunalt, privat og retsligt. Mit første svar er, at stoppe med at tro at man kan være en superhelt hver gang. Hvis du er presset som mor, så er det højst sandsynligt fordi der er pres på. Og så er det whatever works, for du er ikke den eneste voksne, selvom det nogengange kan føles som om du også skal være mor for et helt samfund. Fotos: Leopold, 5 år

~ 𝒜 𝓂𝑜𝓉𝒽𝑒𝓇’𝓈 𝒷𝑜𝒹𝓎 𝒾𝓈 𝒶 𝓈𝒽𝒾𝑒𝓁𝒹 𝒶𝓃𝒹 𝒶 𝓌𝑜𝓊𝓃𝒹 ~ I’ve wanted to create this picture for a long time. Sara Ruddick calls it “preservative love”—the invisible labor of keeping life alive in a world that doesn’t protect the innocent. We feed, we soothe, we love. We see the faces of all children in the face of our own. We put on a pantomime, as a shield between a heart wide open, and our pain—our rage of carrying the weight of a broken world. This is for all the mothers, and those mothering, soft, fierce and relentless. Particularly the ones doing it without proper support. “Mothers are not passive victims of a violent world; they are active agents who resist violence by preserving, fostering, and socializing life in the face of it.” —Sara Ruddick. 𝐻𝒶𝓅𝓅𝓎 𝑀𝑜𝓉𝒽𝑒𝓇’𝓈 𝒟𝒶𝓎 ♥️ I am grateful for the women helping me bring this image into life @natscience and @avonbashida thank you so so much ♥️ Talent @avonbashida & Edith Mua @natscience

Det er de færreste mødre som ikke på et tidspunkt i moderskabet, oplever udbrændthed. Uanset hvordan det ser ud udefra. Alligevel tror vi ofte, at vores situation er unik. Det er ikke tilfældigt. Tal om det. Du er langt fra alene. Det er ikke et ‘dig’ problem. Derfor er det heller ikke en ‘dig’ løsning. Og det har intet at gøre med dig som mor, og alt at gøre med den struktur du står i, og der er massere at gøre. Første skridt er at sige det højt.

Hende her. Som lagde sig ned for at sove efter lidt leg da hun havde ammet… På palmesøndag 9 måneder og 9 dage inde, og 9 dage og 9 måneder ude ❤️ Jeg har været stille -en masse storme og kampe har lagt sig, jeg er også færdiguddannet efterfødselsvejleder nu, og arbejde er på hold til slutningen af maj, hvor min barsel også stopper. Min ældste har haft det svært med skift efter længere feriesamvær, og det har taget længe for hans nervesystem at falde til ro. (Jeg er slet slet ikke færdig med at tale om hvad det betyder at være mor til et barn som presses). Men for nu, lidt ro, og første gode uge for ham siden før uge 7 med vinterferie. Hverdagen er ro for os. Og så en masse tanker og drømme for tiden efter endt barsel. Der er nogle af jer som jeg ikke har glemt, Når jeg vågner fra min hi, er i de første jeg kontakter ❤️

Det svære ved at dine børn har flere omsorgspersoner kan være, at de ikke er dig. Det er også det smukke. (Lyd på) Det kan være porøst at lukke flere ind i sit moderskab, et sted hvor man selv står sårbar. Det har jeg skrevet om til min afgang på EFVU, for vi har heldigvis selv en del af svaret på “hvor er min landsby?” ❤️ (Jeg endte med selv at overtage putningen.. alt endte godt. Pænt godnat og sov godt).

Når du ‘reparerer’ med dit barn, siger du så undskyld for din handling, eller for ikke at være den gode perfekte mor? I det moderne moderskab har vi ingen oplevet referenceramme når vi selv indgår i moderskabet hvilket betyder, at man som eneste funktion lærer moderskabet ved bare at prøve sig frem i isolation. Selv sad jeg oppe nat efter nat og googlede mig frem som ny mor til mit første barn. Jeg trængte ikke at nogen fortalte mig hvad jeg skulle gøre, men jeg trængte til nogen at veje mine valg op imod, altså nogle som kunne hjælpe mig med selv at tage de nye valg jeg stod overfor -en kendt referenceramme hvorfra jeg kunne begå mig i mit eget moderskab.   Når vi først ser moderskabet som vi selv indtræder i det, har vi ikke på forhånd overvejet hvem vi vil være, ud over den perfekte mor. Ud over at vi vil (selvfølgeligt) vil gøre alt det rigtige. Når moderskabet bliver en backstage funktion som vi indtræder moderskabet, fordi det ikke passer ind i en kapitalistisk umiddelbar funktion hvor vi udfører og eksisterer for at tjene penge, så bliver det en ensom funktion, hvor vi nemt fortælles at vi skal være perfekte for at være til. Vi skal være perfekte før vi må vise os frontstage, og lukke andre ind for at de kan holde os ud og holde af os. At være den perfekte mor, bliver vores overlevelse mod ensomheden. Dertil kommer frygten for ikke at skade vores børn. Det er fint at sige undskyld når man har gjort noget dumt. Problematikke ligger når vi kommer til at undskyld overfor vores børn, for os selv eller andre, at vi ikke levede op til kravene i myten om den gode mor. Når vi kommer til at undskylde at vi er mennesker. Det kan til tider være en svær balance at se.

Der findes steder hvor man både kan være bussemand, og trække vejret. Det er blandt andet det jeg har haft fokus på under min uddannelse til efterfødselsvejleder. Bare med lidt andre ord så’klart :) (Leopold, sidste måned af sit liv som fireårig. Billedet er fra sommeren 2024✨hvor han var 3,5. Dengang det bare var ham og jeg, og lige inden jeg blev gravid. Han vokser mig mere og mere ud af næsen).

…..Dig som endte i en patriarkalsk forståelse af moderskab, trods at du forsøgte at gøre det anderledes end normen. Dig som kan relatere, selvom du er i et parforhold. Dig ser jeg Dig vil jeg gerne tale med. Kontakt mig for en efterfødselsvejleder samtale denne december. Den er pt gratis, fordi jeg er under uddannelse og færdig foråret 2026. Skriv ‘pm’ som kommentar, så jeg ved at jeg skal tjekke mine beskedanmodninger, hvis ikke jeg kender dig. Alt det bedste, Avon

Jeg er ramt af hvad jeg vil definere som post partum udbrændthed, også kendt som efterfødselsreaktion. Det er ikke altid det føles som om at de eksisterende ord passer, og så er det okay at lave nye eller låne fra andre sprog. Og ligesom alle andre tidspunkter hvor man oplever indre modstand, så er det her spændende at dykke ned i hvorfor jeg tager afstand fra beskrivelsen af hvad jeg oplever. *Surprise* definitionen af efterfødselsreaktion ligger op af den personlige oplevelse af at blive forælder. Altså en individuel reaktion på det at få et barn. Altså “du har reageret på at føde eller få et barn”, hvorfor det ofte kan være et svært og sårbart emne at tage op. I mit tilfælde har jeg i min efterfødselstid på fire måneder ageret egen advokat i landsretten med et godt resultat, haft at gøre med en politisag hvor politiet desværre har lavet fejl som jeg har måtte gøre dem opmærksomme på hvorefter de har rettet op, været på arbejde, haft gang i studie, og haft et barn på fire år som er tvunget ind i en samværsordning han ikke trives i. Det nemmeste har været baby, som til alt held er myten om den gode baby. Derfor stritter det på mig, når man kun definerer efterfødselsreaktion eller post partum burnout, som reaktion på at få et barn, fremfor at tale om situationen hvori man får et barn. Det er ikke mig. Det er ikke min datter -de vilkår vi stilles i som mødre er vanvittige. (Feks blev det i byretten ikke set som barnets tarv, at vente med at optrappe i samvær, så det ikke lå to uger efter han var blevet storebror. Altså er her en diskurs i hvem som fastsætter barnets tarv og hvem der udfører barnets tarv, for hvilket mor skal gribe barnet som har det svært, uger efter hun har født. Det er da vist myten om den gode mor. Der er nok til en afhandling her..) Og jeg er langt fra alene. Hvis du har haft en efterfødselsreaktion, så er der stor sandsynlighed for at der er sket noget i dit moderskab som har været svært. Og måske det ikke havde at gøre med din reaktion på at blive mor. Og selv hvis det var -så er det altid værd at se på de omgivelser hvori du er blevet mor. Og det samfund hvori du er blevet mor. (Fortsættes i kommentarerne)