Det er nu, vi skal vælge hvilket Danmark, vi vil have de næste fire år ✊
For mig og Enhedslisten handler det her valg om, hvem politik skal være for.
Og vi synes, at det skal være for os alle sammen - ikke bare for de rigeste, de mest magtfulde eller de mest højtråbende.
Alt for længe har Danmark rykket sig i en retning, hvor almindelige mennesker betaler prisen, mens de rigeste får gevinsten. Det vil vi lave om på.
Politik skal være for de mange - ikke for de få 🤝
Derfor håber jeg meget, at du vil stemme på mig og på @enhedslisten , så vi kan skabe et bedre Danmark for os ALLE sammen ❤️💚
En stemme på mig er en stemme på et frit Palæstina ✊
Folkedrabet i Gaza og den israelske kolonisering af Palæstina fortsætter, mens verden er travl med andre konflikter.
Det er også Danmarks ansvar.
Jeg har kæmpet for Palæstina i årevis. Jeg fortsætter kampen, hvis jeg bliver genvalgt til Folketinget.
OG jeg lader mig ikke vælte af intimiderende forsøg på at få mig og @enhedslisten til at tie 🇵🇸
Del gerne
#fv26 #folketingsvalg2026 #dkpol #freepalesti̇ne #enhedslistenaarhus
Der skal ikke nogen gud(er) ind mellem folket og Folkestyret.
Flere af mine Folketingskolleger taler om deres tro. Taler om, at kirken skal træde mere ind på scenen, at soldater skal gå i krig for kristendommen, at ’vi’ skal vækkes og opruste åndeligt og dyrke kristne værdier mere aktivt som svar på svækket og presset sammenhængskraft.
Det er i mine øjne helt forfejlet.
I Danmark er kristendommen den dominerende religion, vi har en folkekirke og stat og kirke er (desværre) ikke adskilt. Men at trække kristendommen frem som en samlende faktor er per definition at udgrænse nogen fra samfundsfællesskabet.
Mange tror ikke – og mange tror på noget andet.
Der skal ikke nogen gud(er) ind mellem folket og Folkestyret.
Vores kamp for styrkede og inkluderende fællesskaber, der peger os fremad, skal tage afsæt i noget andet: Værdier om ligeværd, frisind, demokrati og medborgerskab, solidaritet.
Det har jeg talt med Altinget om. Link i bio
Har kejseren noget tøj på ?
Der er grænser for Donald Trumps magt og succes. Heldigvis. Og spørgsmålet er, om de er begyndt at tegne sig tydeligere de seneste uger.
Sidst i februar kastede Trump USA i en blodig angrebskrig i Iran uden at vide, hvordan han kommer ud af den uden at ligne en taber.
Om forventningen var, at det undertrykkende præstestyre ville vise sig standhaftig på linje med den venezuelanske regering, der velvilligt tilpasser sig Trumps behov i lyset af autokraten Maduros fængsling, så var det åbenlyst ikke så ligetil at fælde det årtier lange brutale regime. Og Trump har tydeligvis ikke kontrol over krigsforbryderen Netanyahu, der forfølger sin helt egen ekspansionistiske dagsorden i Iran og Libanon.
I Ungarn kastede Trump sig voldsomt ind i autokratkollegaen Viktor Orbáns valgkamp, selv om modkandidaten og valgets klare vinder, Péter Magyar, er nogenlunde lige så nationalkonservativ som Orbán (men formentlig mindre korrupt og antidemokratisk på Trump-måden og i hvert fald har han lovet at ville ’frigøre’ Ungarn fra den illiberale orden, Orbán er synonym med). Orbán tabte eftertrykkeligt, og ved at engagere sig selv og sin vicepræsident så markant i den ungarske valgkamp, opsøgte Trump et forventeligt og unødvendigt nederlag.
USA’s udenrigspolitik tilrettelægges i dag af en lille kreds omkring præsidenten – mennesker, som efter de seneste ugers ministerfyringer af Kristi Noem og Pam Bondi hver dag må frygte at blive sparket ud i kulden. Velfunderede ekspertbaserede beslutninger er erstattet af tilfældige indskydelser fra Trump og loyalister som ”krigsminister” Pete Hegseth.
Trumps udenrigspolitik er ikke alene impulsiv og uforudsigelig. Den er også højrisikabel. Han flirter åbenlyst med at skrotte NATO. Det kan være svært at se, at det virkelig skulle være i USA’s interesse at lade den militæralliance, der siden Anden Verdenskrig har været en hovedhjørnesten i USA’s dominans over Europa, løbe ud i sandet. Trumps dårlige beslutninger truer med at sætte USA’s globale dominans over styr, og hans dilettantiske ageren må afføde daglige jubelscener i Kreml og Beijing.
Læs resten af søndagstankerne på Facebook. Link i story
De næste både er på vej til Gaza. Tara Adler er ombord på Adalah sammen med 9 andre frivillige. Vigtigt at vi følger dem hele vejen.
Link til tracker
/ffc-tracker/
Link til live YouTube sending
/live/O-NNQzfCwLU?si=4ek1KFc19oQ49Tsv
Israels ulovligheder kender ingen grænser.
Israelsk militær har - igen - angrebet solidaritets-skibe på vej mod Gaza i farvand tæt på Grækenland.
Men Israel har intet at gøre der.
Der skal gøres op med den faktiske straffrihed og EU må reagere kraftigt mod den tilstand af lovløshed.
Suspendér associeringsaftalen og lav sanktioner mod de alvorlige og fortsatte brud på international lov
#dkpol #eupol @gbsumudflotilla
God baristakaffe hos @citykirken_international i Aarhus - serveret med tro, håb og kærlighed, kan man vel sige .
Spændende besøg om behovet for menig og fællesskab i livet. Om socialt arbejde. Om fællessangens magi
Amnesty Internationals årsrapport for 2025 er virkelig dyster læsning. Den dokumenterer på grum vis, hvad vi har set konturerne af i Palæstina, Europa, Grønland, Ukraine, Libanon, Iran - nemlig at den globale retsorden er ved at bryde sammen, aktivt drevet af magtfulde stater, virksomheder og rettighedsfjendtlige bevægelser.
International ret, vores menneskerettigheder og det multilaterale samarbejde er under angreb og verden står på randen af en farlig ny æra, er den brutale konklusion.
Venner, det her er alvor. Der er hverken pause-knap eller håb om, at det går væk. Det er en ekstremt farlig udvikling, der rammer alle - også os selv - og der må mobilisering og organisering til.
Der er brug for et paradigmeskifte - væk fra passivitet, skyklapper, dobbeltstandarder og eftergivenhed.
Vi kan ændre kursen, hvis vi vil. Og vi skal.
Der er link til rapporten i kommentarfeltet
@amnestydanmark@enhedslistenaarhus
ORDFØRERSKABER i Enhedslisten er nu faldet plads og jeg er helt utrolig glad for at fortsætte med områder, mit hjerte og hjerne brænder så stærkt for:❤️💚
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken i en tid, hvor verden står i brand, geopolitik er blevet til et hverdagsord, hvor den globale retsorden og vores fælles institutioner er under frontalangreb og reaktionære kræfter aktivt søger at underminere spilleregler, demokrati og folkestyre.
Arktis, hvor lavspænding synes at være fortid, mens klimaforandringer og sikkerhedspolitiske udfordringer buldrer og hvor oprindelige folks livsgrundlag er under hastig forandring, uden at de selv ægte er med omkring de borde, hvor magten sidder.
Grønland og Færøerne i en tid, hvor strømninger for afkolonisering, folkenes ret til selvbestemmelse og for ligeværd vinder styrke (og reaktionær modstand) og hvor livtag med vores egen historie samt grundlæggende forandringer og modernisering af Rigsfællesskabet er uomgængelige.
Udviklingspolitik, der helt grundlæggende handler om at bekæmpe fattigdom og ulighed, om sikkerhed ikke kun for os selv men for mennesker i udviklingslande, og om Danmarks ansvar og engagement.🌍
Jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har, for at beskytte og genopbygge en global retsorden med FN-pagten, konventioner og traktater (og krigens love!) som omdrejningspunkt og et FN, der afspejler verden af i dag. Vi har brug for stærke internationale institutioner, for konventioner og for diplomatiet, herunder aftaler om gensidig våbenkontrol og ikkespredning. Sikkerhed skaber vi i fællesskab – og der er flere dimensioner end alene den militære. Og så skal fri af gakkede stormagters greb om vores sikkerhed.🕊️🇺🇳
Og selvfølgelig fortsætter jeg med kampen for et frit Palæstina og opgør med staten Israels apartheid, kolonisering og folkedrab.🍉
Endelig er jeg blevet ordfører for kirke og religion. I en tid, hvor åndelig oprustning og røster om at skulle gå i krig for kristne værdier synes at vinde fodfæste, så bliver der nok at gøre.
Ja, der er uoverstigeligt meget faktisk, hvis man som jeg drømmer om en verden med fred og lighed, frihed og demokrati – og med menneskerettigheder og ligeværd som kernen af det hele.
Endnu et farligt skridt i den forkerte retning, når USA angriber et iransk fragtskib under den i forvejen skrøbelige våbenhvile. De gambler potentielt med verdensfreden.
Der er ingen good guys her, alle parter må vise respekt for international lov, tilbageholdenhed og klogskab.
Ingen kan vel mere se USA som en ledestjerne for den såkaldt frie verden.
Der er stærkt brug for en stærk nordisk og europæisk stemme for deeskalering og for et diplomatisk spor
#dkpol