New project coming up☕️
De seneste 6 måneder har været vanvittige i det lille kafferisteri og derfor har der nok også været lidt mere stille end normalt fra min side her på kanalen.
Udover at der bliver mere og mere travlt i det daglige, har vi knoklet med at renovere, opbygge og indrette for at åbne vores café og kafferisteri i København under navnet GITZ COFFEE.
En café, hvor vi viderefører vores vision om den gode friskristede kaffe, der bliver ristet og serveret in-house, men som naturligvis som hidtil også kan købes online.
Nu kan vi snart ikke vente længere og vi åbner her i foråret.
Meget mere vil følge, men følg os allerede nu og vores arbejde frem mod at åbne vores nye café på instagram:
/gitzcoffee?igsh=MTg2ZmcxMmg2OHpiMg==
Så ruller sidste afsnit af “Dynasiet Mærsk” over skærmen på DR1.
Jeg har været så heldig at have en lille rolle som advokat for AP Møller.
Endnu engang en stor fornøjelse at være med til at fortælle en del af historien.
Hele serien kan iøvrigt varmt anbefales, hvis du ikke har set den endnu.
Hvis man er heldig - og meget hurtig - kan man lige nå at se en travl newyorker businessman næsten brage ind i Mister Byvang på vej ind i Clarice’s hovedkvarter i New York i seneste afsnit af Carmen Curlers.
Men man skal virkelig være hurtig, for han har godt nok travlt 😜🎬🎥
Har skudt global reklamefilm i dag på ikoniske Københavnske turistattraktioner - med en hel del “danglish” tale med et helt vildt lix tal - det trak sgu’ lidt tænder ud 😬
Virkelig fed dag, der viser København og Danmark fra den bedste side på denne smukke sensommerdag 😎☀️
Så løb sidste afsnit af DR serien “Slave af Danmark” over skærmen i weekenden.
Jeg har endnu engang været så heldig at være en lille bitte del af denne meget vigtige fortælling.
En fortælling og en øjenåbner om en glemt tid - i hvert fald for mig og sikkert også en del andre.
Fra en tid i virkeligheden ikke så langt tilbage, der fortæller en lidt anden historie om vores hyggelige lille land.
En fortælling om en historie, der trækker spor til vores tid. Som én af historikerne nævnte, så lagde den tid grundlag for meget af den splittelse, menneskesyn og måske racisme, der hersker og har hersket i store dele af verden.
Det er naturligvis langt fra kun i Danmark, men i den store del af lande, der havde kolonier og har benyttet sig af den forfærdelige slavehandel.
Det er så vildt og forfærdeligt at de 300 år som denne handel og udnyttelse varede stadig er med til et så forkert menneskesyn her snart 200 år efter ophævelsen af slaveriet.
Jeg blev også opmærksom på et helt nyt udtryk:
De “slavegjorte” fremfor “slaver”
Selvfølgelig så rigtigt - ingen var slaver, men gjort til slaver!
Godt gået DR….
“Når bare man tør drømme…”
Jeg nåede lige i Folketeatret inden sidste spilledag og fik set forestillingen “Peter af Farum”, hvor Jens Jørn Spottag så fantastisk spiller Peter Brixtofte, Farums tidligere borgmester.
En fantastisk god forestilling, som kun kan anbefales - selvom det desværre nok er lidt sent nu at nå ind for at se den.
Det var en god og meget speciel oplevelse for mig at se stykket, da jeg selv har været så heldig og priviligeret at spille Brixtofte i TV serie af samme navn på DR.
Mange scener ligger helt fremme i min bevidsthed fra da vi indspillede serien og genkendeligheden var stor.
Det har været en fornøjelse og et privilegium at spille Peter og ikke mindst sammen med det mest fantastiske hold.
Den oplevelse og ikke mindst Peter vil altid være i min bevidsthed og en lille del af mig.
En meget stor inspiration til at tænke nyt, anderledes og stort…og, ja, jeg er helt bevidst om hvordan det ender for Farum og specielt Peter og, ja, “dagsmødearrangementer” og de dyre vine stak af og ja, det hele stak af med økonomien, som borgerne i kommunen stadig lider under…
Men jeg holder fast i at fokusere på det, jeg er sikker på drev Peter, med det som Jens Jørn Spottag slutter forestillingen af med og som ligeledes driver mig hver evig eneste dag….
“Når bare man tør drømme…”
Første job og første dag for nogen år siden efterhånden i filmens verden🎥🎬
Som sømand i serien “Efterforskningen” omhandlende en vis ubåds sag.
Omtalte ubåd (kopi) ses i baggrunden på det originale bjærgnings fartøj.
En vild uge i en gummibåd i Køge Bugt sammen med de oprindelige dykkere i sagen.
Vild historie, vild produktion og personligt en spændende uge, der sugede mig ind i en for mig helt ny verden - og jeg er blevet hængende lige siden 😊✌🏼