Vi har vundet Artbeat Prisen 2026! 💫🥇🏆🥳
Lige nu har vi lidt svært ved at få armene ned! SMK Thy har vundet hovedprisen ved årets Artbeat Pris.
Hovedprisen hylder det forgangne års absolut bedste kulturformidling, og SMK Thy vinder ifølge juryen prisen for det “visionære arbejde med at skabe et internationalt museum i Thy, der rykker kunsten ud af storbyerne og ind i naturens og foreningslivets hjerte.”
Vi er både taknemmelige og stolte over prisen, som vi selvfølgelig deler med alle jer, der lagde vejen forbi SMK Thy i 2025 og var med til at gøre indvielsen helt speciel.
En stor tak til @havekommunikation og @nordjyllandsfonden , som står bag @artbeatprisen , og tak til juryen for at pege på os 🙏
📸 Lasse Lagoni
I dag får du Søren Aagaards opskrift på ‘Ingrid-ærte-søbe med miso og dansk tang’. 👨🍳
Søren Aagaard er både kunstner og kok, og selvom Aagaards totalinstallation ‘De fermenterede’ på SMK Thy er baseret på et fiktivt fremtidsscenarie, er opskriften på hans familiemiso lige så sand, som den er velsmagende. Blandt dagens billeder finder du opskriften. Velbekomme!
Kunstværket ‘De fermenterede’ er en del af udstillingen ‘Frøsamlerne’, som du kan opleve i Siloen på SMK Thy lige nu!
Læs mere om udstillingen og hør Aagaard sætte flere ord på værket via linket i vores biografi 👀
📸: @christian_brems@sorenaagaard
#smkthy #smkmuseum #udstilling #opskrift
I dag spoler vi tiden tilbage og møder Emilia Nykjær Isaksson midt i sidste års udstilling ‘Rejsen fra Paris’ 🇫🇷
Sidste år tog Emilia hul på en helt ny og anderledes hverdag, da hun flyttede fra København til Thy for at være med til at åbne museet.
Som formidlingsinspektør og daglig leder af SMK Thy, er Emilia i tæt dialog med naboer, samarbejder med lokalsamfundet og udvikler nye måder at formidle kunst på. 🌱
#smkthy #smkmuseum #kunstformidling
Den første lørdag i hver måned er SMK Thy fuld af aktiviteter for dig! 🤗
Kom forbi og få en introduktion til ‘Levende landskaber’, eller gå med på jagt efter sjove fortællinger blandt køer, planter og mennesker på museet til vores børneomvisning.🐄
I det kreative værksted kan du slippe fantasien løs og bygge kokasser og kassekøer i ler, male i stærke farver og forme flotte og finurlige blomster. 🌼
Vi starter nu på lørdag 2. maj og fortsætter første lørdag i hver måned til og med 3. oktober. 🌱
Værkstedet koster 30 kr. pr. person. Introduktioner og børneomvisninger er gratis med entrébillet eller årskort. Du kan læse mere via linket i vores biografi. 👀
Stjernerne daler fortsat blidt ned over ‘Levende landskaber’ ✨
I sidste uge gav @nordjyske udstillingen ★★★★ og skrev: “Endnu en flot og generøs udstilling i SMK Thy med mange skønne gensyn med store og berømte værker” og “Udstillingen er dejlig enkel i sin ophængning. Man tror på værkerne”
Vi takker for de fine ord og håber også, at du tror på værkerne! Fortæl os endelig, hvad du synes, hvis du allerede har set udstillingen, ellers har du til og med 18. oktober til at nå det. 🤗
Vi er nomineret til Artbeat Prisen 2026! 🤗🏆
“Artbeat Prisen er hovedprisen, som hylder det forgangne års absolut bedste kulturformidling (…) Med sin indvielse i 2025 har [SMK Thy] formået at etablere et internationalt kunstmuseum i det nordvestlige Jylland, som beviser, at kunsten kan trives og tiltrække publikum langt fra storbyen”. - Artbeat Prisen
Vi er super stolte over, at SMK Thy er nomineret, og vi takker juryen for at tage os i betragtning. 🙏
Vi glæder os til at fejre kulturformidlingen 13. maj til prisuddelingen og giver naturligvis lyd her på kanalen, hvis vi skulle være så heldige at løbe med sejren.
Tillykke til @kbh_danser og @golden.days , som også er nomineret til hovedprisen!
Du kan læse mere via linket i vores biografi. 👀
📸: Martin Hoffmann
★★★★★ “Det hele er som et lille stykke kammermusik, lavet af dygtige mennesker med adgang til landets suverænt bedste kunstlager.”
@berlingske har rosende ord om udstillingen ‘Levende landskaber’ og kvitterer med fem stjerner. I anmeldelsen lyder det også: “SMK THY er i det hele taget kommet mere end godt fra start. Stedets to første udstillinger har bragt både originalitet og overvældende kvalitet her ud på kanten af verden, langt væk fra de københavnske saloner. Og folk strømmer til i massevis. Tillykke med det.”
Til det kan vi kun sige: TAK!
Har du endnu ikke set ‘Levende landskaber’ – eller har du lyst til at opleve den igen? Du har til og med 18. oktober til at nå det.
Du kan læse mere om udstillingen via linket i vores biografi 👀
Kom og udforsk SMK Thy med en ‘kapsel’. 🤗
‘Kapslen’ er vores nye kreative formidlingstaske fyldt med inspirerende værktøjer, der kan hjælpe dig til at gå på opdagelse på museet og i naturen! Du kan for eksempel kaste dig ud i tegnekunsten og portrættere naturen i området, eller starte et vers til en sang, som en anden gæst kan digte videre på senere.
‘Kapslen’ er gratis og er lavet til både store og små. Vi glæder os til at se, hvad du finder på! 🦋
Tusind tak til alle jer frivillige, der hjalp med at lave kapslerne til systuerne i vinters! 🙏
Læs mere om ‘kapslen’ via linket i vores biografi 😊
Mød os på ord- og litteraturfestivalen ’Ordkraft’ i Aalborg 📚@ordkraftfestivalen 📚
I disse dage kan du deltage i den årlige festival Ordkraft, der stiller skarpt på tidens litteratur. I morgen, fredag, kan du finde vores formidlingsinspektør og daglige leder af SMK Thy, Emilia Nykjær Isaksson, på Bibliotekernes Scene, hvor hun kl. 10.40 fortæller om fem udvalgte kunstværker fra den nye udstilling ‘Levende landskaber’ på SMK Thy. Efterfølgende kan du høre hende i samtale med Eva Sjælland, leder af Kultur i Thisted Kommune. Sammen dykker de ned i, hvordan det har været for SMK at flytte til Sydthy, og hvordan museet spiller sammen med det øvrige kulturlandskab i Thy og i Nordjylland. 🌱
Der er gratis adgang til arrangementerne på Bibliotekernes Scene. Adgang til resten af festivalen kræver billet.
Læs mere via linket i vores biografi 👀
📸: Mette Johnsen
Nu kan du købe et SMK Thy Årskort og besøge os, lige så tit du vil - sammen med en ven! 🤗
Hvis du er glad for kunst og overvejer at besøge SMK Thy flere gange på et år, kan et SMK Thy Årskort måske være noget for dig. Årskortet kan købes online og i Velkomsthuset ved SMK Thy for 295 kroner og giver dig og en ledsager adgang til alle udstillinger i et helt kalenderår. 📆
Derudover får du 25% rabat på dagsbilletter til SMK i København.
Du kan læse mere og købe dit SMK Thy via linket i vores biografi. 👀
I Påsken er der aktiviteter for både børn og voksne på SMK Thy! 🐣
Mange børnefamilier er traditionen tro nok på jagt efter påskeæg i ferien, men på SMK Thy kan de små gå på jagt efter sirlige planter, mystiske træer og køer i alverdens størrelser. Det sker i udstillingen ‘Levende landskaber’, hvor vores kunstformidler også er klar med en mere voksenvenlig introduktion, og i øvrigt tager imod de spørgsmål, du måtte have. 🪴
I Værkstedet kan alle være med, når vi laver kokasser – eller kassekøer – i ler, former blomster og maler i stærke forårsfarver. 🌞
Du kan læse mere om påskens program via linket i vores biografi 🐣
Af hjertet tak for et fantastisk fremmøde til sæsonåbningen i lørdags. 💚🌾
Vi kunne ganske enkelt ikke have gjort det uden dig. Vi håber på at se dig igen snart og deler her et par af de bedste fotos fra dagen. 📸
Husk, at du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du altid kan holde dig opdateret på vores arrangementer. Tilmeld dig via linket i vores biografi 👀