Dagen derpå! Tak for de flotte ord om mit virke og min væren, Lars Movin & Dan Turéll-Selskabet, og til alle jer der mødte op med ord, liv og nærvær. Bevæget til stadighed og til op over begge ører. En så stor hæder har jeg aldrig tænkt på som andet end vilde fugle. En stor dag. En kæmpe dag.
Tak! ♥️🙏 Slagger
Foto: @larsmovin
Læs hele motiveringen for medaljen andetsteds online.
Vildt nok. ‘En 80 meter bjørn’er med på Weekendavisens liste over de 5 bedste bøger lige nu. ‘Bjørnen’ har sit eget liv derude, også takket være alle jer, som har købt og støttet den på alle måder. Kæmpe tak for det! ‘En 80 meter bjørn’ kan købes eller bestilles hjem i alle landets boghandlere og via forlagets hjemmeside (link i bio), og kan ditto bestilles hjem på dit lokale bibliotek.
@weekendavisen.dk@redaktionsburo / Forlaget SideProjekt
#en80meterbjørn #slaggerlund
Fire nye malerier. Alle 60x60. Akryl, posca, collage og lak på lærred. Disse fire værker er en del af pladeselskabet Melodikas fundraising for mit kommende, tredje studiealbum ‘Noias Ark’.
Find og køb dem via kickstarter-linket i bio på min Instagram-profil eller via link nederst).
“Betty Noop” (billede 1).
“At bringe sin trojanske hest til dyrskue i Herning” (billede 2).
“Fun anymore” (billede 3).
“De frie årstider” (billede 4). SOLGT!
De koster 4.500 Kr. stk. (inklusiv en signeret Noias Ark-LP), og alle midler, der kommer ind, går til trykning og produktion af det nye Slagger Lund-album. På forhånd tak! ♥️
PS. Der er også andre lækre sager i biksen; Shirts og CD’er (begge i limited editions), muleposer og selvfølgelig, den signerede LP som det hele drejer sig om (som solokøb).
Evt. copypaste:
/projects/olesen/st-noias-ark-i-sen
Bestil mit kommende album, NOIAS ARK, blandt andre seje og limiterede sager, via Crowdfunding (SE LINK I BIO her på Slagger Lund-insta) og støt. Taaak! ♥️
Pladeselskabet @melodikadk skriver således:
Sæt Noias Ark i søen!
I dag lancerer Melodika en crowdfunding, der skal indsamle penge for at sikre, at vi kan udsende Slagger Lunds tredje album i fysisk form - dvs. på lp og cd.
Slagggers album med titlen Noias Ark er indspillet, mixet og næsten færdigmastereret, og det er planlagt til udgivelse torsdag d. 24. september. Det ville være stort for Melodika og ikke mindst Slagger selv, hvis vi denne dag kunne stå med både en lp og en cd i hånden. Noias Ark udkommer selvsagt også som streaming og vil være at finde på alle de kendte tjenester.
Det bliver et fremragende album. Slagger Lund & co. har indspillet hele 13 nye sange i studier i både København, Aarhus og Aalborg.
Hvis man kender Slagger Lund i forvejen vil man ikke blive skuffet, højst overrasket, og hvis man ikke kender Slagger og hans musik og tekster, så er det på tide!
Gå ind på Melodikas Kickstarter-side og se, hvad vi falbyder til gengæld for din økonomiske håndsrækning. Selv hvis du hverken har grammofon eller cd-afspiller vil der sikkert være noget for dig.
♥️ @melodikadk & Slagger Lund
NOIAS ARK. Det kommende Slagger-album sejler snart afsted. Cirka-september lægger vi forhåbentligt fra kaj. Der kommer en single eller flere forinden + mere info.
Som Nygade & Væk udgives Noias Ark, mit tredje studiealbum, også på pladeselskabet Melodika. Intet sted jeg hellere vil være (Melodikas topchef har just lovet smørrebrød).
I maskinrummets masterafdeling sidder de to smukke mænd her, Brian Mørk Hansen og Anders H. Riis, just og kaster med papegøjer, blinde passagerer og karatetyper, ord og musik, drømme, lyd, håb og søkort over himlen. Nærværende gårdsanger er evigt taknemmelig, og jeg glæder mig vildt til, at I skal høre hvad vi har skabt under himlen der endnu er helt fælles.
Der er mange legekammerater med på nærværende album, og flere hyldester og fortællinger vil komme løbende. Men … tak! 🙏♥️
@melodikadk
“Den aften bliver Flemming Lund indlagt. Han ligger i hospitalssengen, fuldt påklædt og med en armygrøn kasket. Kasketten er en sikkerhedsforanstaltning, en omvendt cykelhjelm. Hvis den fjernes, vil hans hoved åbne sig. Håret, huden og kraniet vil sprætte op, og alle ordene vil flyde ud sammen med blod, væv og hjernemasse. Ultimativt vil det føre til hans død.
I dag er kasketten også med ham. Den ligger ved siden af ham på bænken under et ferskvandsakvarium på Café Under Masken i Aarhus. Han er lige ved at glemme den, da han pakker rulletobak og briller sammen fra det graffitimalede bord.
“Ordene falder ikke så meget ud længere,” siger han og tøver lidt. “Eller… Det må de faktisk gerne, for ordene stopper ikke. Det har jeg fundet ud af.”
Han griber ud efter kasketten. Han skal hjem. Til Nygade og til Louise.”
I marts havde vi fornøjelsen af at portrættere forfatter og multikunstner Flemming “Slagger” Lund i forbindelse med overrækkelsen af Dan Turèll-medaljen. Flemming Lund modtog bl.a. medaljen for debutromanen En 80 meter bjørn, som tager udgangspunkt i personlige erfaringer fra mange års indlæggelser på Jydske Asyl i Aarhus.
Læs hele historien på Resonans.
https://resonans.dmjx.dk/foto/portraet-af-flemming-slagger-lund/178431