Tre hårdtslående bands live på Tapperiet, fredag den 25. september:
🔥 SOLIPSY
🔥 STÜGG
🔥 SILENT FRACTURE
SOLIPSY er et melo-death band med en tung pose af riffs, soli og teknikalitet. Der bliver aldrig gået på kompromis, og der kan ikke nøjes. Solipsy trækker fra alle afgrænsninger af death-metal og bruger genren som et frirum til at trække både på det nænsomme og det brutale. Bandet har finpudset deres live-performance på utallige spillesteder i Danmark og med en kæmpe spilleglæde, samt en frontmand der gør alt for at interagere med publikum, sparker Solipsy altid gang i festen.
STÜGG er et band der har hjemsøgt den danske undergrund siden 2017, og brugt årene på at hærde deres evner på scenen.
I 2026 præsenterer Stügg sig grimmere og tungere end nogensinde før. Med en kombination af års erfaring og nye kræfter rammer de scenerne med nyskrevet metal. Det er smadder direkte fra Gladsaxe, inspireret af død, thrash og groove. Det leveres med attitude, og en overlegen, hektisk tilstedeværelse, der gør det umuligt ikke at give efter for energien.
SILENT FRACTURE blander traditionel dødsmetal med moderne core riffs og breakdowns, der lægger fundament for fængende black metal inspirerede guitarmelodier og en umenneskelig, forvrænget vokal som står i front. Lyrikken sætter fokus på den menneskelige psyke og ondskab i form af lemlæstende kærlighedssange, sadistiske fortolkninger af Frankenstein og sange om eksistentiel afmagt.
Eksplosivt, intenst, moderne dødsmetal der vælter ud over scenekanten og overfalder publikum... Alt kører i højeste gear fra første til sidste tone, uden at det på noget tidspunkt føles kedeligt. Silent Fracture skal ikke høres - det skal opleves!
💀 www.tapperiet.nu
#solipsy #stügg #silentfracture
#live #undead
@solipsyofficial
@stuggofficial
@silentfracture
@tapperietkoege