Oliver Bodh Larsen

KONG GULEROD Tegnet af legenden @gitteskovart 🏆 Tilbage i december begyndte et storhedsvanvid at tage form i mig. Følelsen var ny for mig, i hvert fald i dét omfang. Selvfølgelig har der igennem årene været situationer, hvor jeg har følt mig særligt cool, der var da for eksempel den sommer, hvor jeg til byfestens officielle cykelløb plantede min direkte rival midt på Hørup Bakke og kørte alene i mål, fuldt ud forventende en byge af beundring fra alle sider. Der var bare, viste det sig ret hurtigt, ingen andre, der gik op i det, og ud fes den boblende følelse af storhed. Nej, det er ikke rigtig noget, jeg har døjet med. (Omend der er, det ved jeg, personer i min omgangskreds, som, fejlagtigt, helt misforstået, vil påstå det modsatte: at storhedsvanvid i virkeligheden er en bærende søjle i min karakter.) Men i december skete der noget. Pludselig sagde og tænkte jeg ting, som jeg umuligt kunne affeje som forsøg på at være sjov. Det var – jeg vidste det – den uforfalskede, ægte vare. Heldigvis vidste jeg også, hvad det kom af: Efter nogle år som freelancer havde jeg lige inden jul landet en fast stilling her på avisen, og det var, åbenbart, for meget for mit ego. Bevidst om og bekymret over denne erkendelse rejste jeg hjem på juleferie i min fødestavn, en midtjysk landsby kaldet Møldrup. De første par dage gik godt. Hvilket vil sige: Jeg formåede at tøjle mig selv. De fleste af mine venner vidste alligevel heller ikke helt, hvad det var for en avis – med andre ord var det som med cykelløbet. MEN SÅ KOM første juledag, dagen for det traditionsrige julebal. Den begyndte ganske tilforladeligt. Jeg skulle spille badminton med min gamle ven Peden i en nærliggende sportshal, vi aldrig havde prøvet før. Det var ikke nogen succes. Peden mente, at det var den værste hal, han nogensinde havde spillet i, og at han, hvis han kunne gøre det om, ville have foretrukket at lave alt andet. (Desuden så vandt jeg). I et supermarked købte vi to store dåseøl og kørte hjem til hans ranch … Resten af min deroute som en »opblæst, selvovervurderende narhat« i Weekendavisen. Lykkelig himmelfart til alle mine idioter derude 💝

Hård vinter! Men nu kommer lyset i berusende, ultraviolette kaskader! Og husk nu for fanden, mine G’s, at holde fuldt fokus på de vigtigste ting (hindbær, jordbær og Carlsberg). Held og lykke 💚

HJEMVENDT FRA HINNERUP er jeg med denne historie fra det virkelige liv. En lørdag morgen i februar døde ejeren af Danmarks sidste videoudlejningsbutik, Video-Ole, i en bilulykke. Hvad skal der nu ske med Video Shoppen i Hinnerup og dens næsten halvtreds tusind videoer? Jeg prøver at besvare. På forsiden af kultursektionen i Weekendavisen. Lykke og blåt blod til alle 💝

Corporatetype med elastiksnorsadgangskort og DELL-tastatur debuterer i Weekendavisen med en reportage fra en lille landsby på Østfyn, der laver megamærkelige, somme tider ret virale videoer. Fordi kun sådan kan jeg lægge fra land! Med noget meget væsentligt! Nyd nu weekenden og indånd noget frisk luft, folks 💖💖💖

Føles rigtig syret, men den er tilsyneladende god nok: Jeg har landet en fast stilling som kulturjournalist på Weekendavisen. Er det ikke bare topskørt??? Jeg er seriøst sådan en forvirret og lykkelig pomfrit 😆 Nå, men det betyder samtidig et farvel til alle mulige andre fede ting, og her MÅ jeg selvfølgelig nævne Euroman, mit elskede, dejlige arnested, fyldt med så meget morskab, venskab og utrolige muligheder. Må magasinet lyse stærkt for ever! Slutteligt vil jeg tilføje dette: Som mange af jer naturligvis ved, er det cirka et år siden, at min gamle medaktivist @magnuskraftflash sagde sit job op på Euroman og tog til Berlingske, hvilket jeg markerede på en fuldstædig afslappet måde ved at rejse en virtuel mindestatue. Det er således en ekstra velsignelse for mig, at vi nu bliver genforenet på Pilestræde. (Weekendavisen og Berlingske hører under samme mediehus, bare så alle er med her). Kraft annoncerede dengang selv sit skifte ved at lægge et billede op af alle sine (6) forsidehistorier på Euroman, lidt ligesom en jæger godt kan lide at gøre det med sine nedlagte dyr. Det stunt er der overraskende mange, der husker, hvorfor flere derfor har spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at gøre noget lignende. Men jeg ved godt, hvad I pønser på, og til det vil jeg bare sige helt klart og tydeligt: Jeg kommer simpelthen ikke til at reducere mit og Krafts hjerteblod til en eller anden vulgær konkurrence og lægge et billede op, hvor jeg har samlet alle mine (11) forsidehistorier. Den slags mangel på format er der rigeligt af derude i forvejen! Anyway! Al lykke til mine brødre og søstre! Livet er vores! Bare hold farten oppe! Og drømmene i live! Jeg elsker jer!

Fire meter Larsen melder klar 😅👌🏼

Har vundet en pokal med min bror, livet er så stort, kom nu 😃🫶🏼

In between sophisticated benders 🥰😅👍🏼

NYT MEGAPORTRÆT UDE 😏😏😏😏😏 De seneste mange år har Lars Seier gjort sig bemærket som milliardærklassens mest åbenmundede, hårdtslående ultraliberalist. Men inden i den danske rigmand er noget under forandring. Forleden mødtes jeg med ham på Hotel d’Angleterre. Så snakkede vi om menneskedens undergang og andre hyggelige ting, og så gik vi på Café Dan Turèll, hvor vi drak tre store fadøl og snakkede om Bryan Ferry og det evige liv og den slags, og så gik vi på hans jazzklub, Epicurus, og så drak vi to negroni hver og talte ikke længere så meget, og det var ligesom dét. Det er mit ydmyge håb, at nogen/mange/alle gider at læse det!!!! I hvert fald får I, min topfine følgerskare, her et ekslusivt uddrag fra portrættets begyndelse.

Flower power to my party people cmon 😎😎😎😎😜😈👍🏼 Artist: @mariabredholt

Vamos mine onkler og tanter i rød og hvid! Har portrætteret vores landstræner til forsiden af EUROMAN. Den elskværdige @nikolajtr bag kameraet. I kiosker og online. Koster ik’ så meget. Støt forretningen! Nå, men som noget helt eksklusivt for jer, mine venner, kan man på de to sidste slides læse anslaget til historien i dets helhed. Sådan der! Take care and keep flying fast my beloved Harpy Eagles 🦅🦅🦅

Presenting DJ Boodth 😝🤣😈😎😎😎😎 (4 real!)