Maya Ndiaye

Jeg er stadig på røven over at jeg har fået et arbejdslegat til at mærke ind i hvor og hvordan jeg bedst muligt kan blive ved med at bidrage fra og med noget blødt. Så taknemmelig for at min ansøgning ræsonnerede Miv & Tak @statenskunstfond 🫶🏾 ( ja, det er en gamerstol )

Simpelthen så stolt Tak @iscene.dk Kh Den velopdragne Århusianer med hang til at sniffe træflis ( kæft det dufter godt jo! )

"No hard feelings!" Genoplev "Dårlige dage" på Comedy zoo enten den: 25/2 Kl. 19.00 11/3 Kl. 19.00 Link i bio til tickets <3 #mayandiaye #danskstandup #danskcomedy #comedyzoo #storytelling #dårligedage

Nu skal jeg ligge i ske med solen, uden metas korte svedige fingre er i min brain🌸 Så medmindre du slider i min dm fordi du er Tom Holland eller Morten DD, så er jeg først på Instagram igen til august. Glæder mig til at være helt analog i et lunt hul i jorden. Ses irl. Nyd forår og sommer smukke mennesker ❤️ Kys fra hulebjørnens klankvinde

I januar underviste jeg de her vise kvinder i storytelling og i hvordan man kan bruge den praksis til at styrke sig selv i det man laver i verden. Hver især havde de et projekt de skulle have ud at leve. Det undrer mig nogen gange hvorfor det ikke er pensum at lære dig i “være gear” før du lærer dig i “gøre gear”. Men heldigvis har jeg fået lov at undervise i det for @projektakademiet Jeg elsker især at se hvordan forskellighed, når den bliver heppet på, binder en gruppe sammen til et dirty og sundt hele. Absolut yndlings, med menneske-sortsol-oplevelse faktisk…og den bog jeg gerne vil anbefale hvis du er en filthy weekendlæser er “Ordet for verden er skov” af kæmpe master Ursula K. Le Guin. Hendes bog er basically the book of books, den er det tætteste et menneske er kommet på at skrive natur og så er det med god grund den bog som er inspiration til mange universer der er skrevet efter hende: avatar og star wars bla. Jeg oplever at hun siger det i fiktion, der burde være makrostrukturen i virkeligheden. Læs den for din baby. Den er life. 💚

Nogle ting er varme bevægelser fx. min ven Anna(miv), Annisette fra Savage Rose ( mother much )og Troels Ornitolog ( divine masculin ), gode eksempler på sund samling og bevægelse. Og så er der den første bog jeg blev forelsket i “Jordens salt”, en vigtig og vis historie om vores alle sammens hjem og fælles forbindelse. Bogen er egentlig en ungdomsroman, men handler om en kvindes og en mands quest for at redde humanity på trods af den nonreality af splittelse der kommer på tværs af det faktum at vi er et. Bogen er et evigt vigtigt dannelsesfix a la Paulo Coelhos Alkymisten. Nok den venligste bog jeg har mødt. Måske ilden er i mildhed ( og jeg mener mildhed, ikke passivitet iggå ) Glædelig sol ❤️

Sådan en ven som hende her er grunden til at jeg ikke ender som hovedkarakteren i Sylvia Plaths The Bell Jar❤️ For mig rammer bogen noget i den der følelse af en skyggeside af kvindelivet, hvor det usynlige, det forventede og det økonomisk åbenbart “irrelevante” hele tiden ligger under det hele. Lidt som i Emma Holtens Underskud, hvor det liv der ikke måles i penge, alligevel bliver gjort til et underskud. Plath gør det bare mere indefra, mere psykologisk, men begge peger på det samme: at der er noget, der bliver presset out of sight. Pointen er ikke, at The Bell Jar giver en løsning. Det gør den ikke. Men den insisterer på at vi kigger på det, vi ellers helst ville lade ligge. Og det er måske netop derfor den stadig rammer, fordi den ikke slipper os, men bliver hængende som en slags ubehagelig genkendelse. Læslæslæs ❤️

En bog der virker pænt relevant når verden ser ud som den gør. I at tro på at tro peger Tor Nørretranders på noget ret jordnært: at tro er ikke en løsning i sig selv, men det er heller ikke ligegyldigt. Vi har brug for at tro på noget ikke for at slippe for at tænke eller handle, men for overhovedet at have en retning. Tro gør ikke arbejdet for os. Men uden den bliver det svært at finde en grund til at gøre det. For mig er pointen ikke, at tro redder verden. Men at den hjælper os med ikke at give op på den og det er fandme vigtigt. Og disclaimer, så er jeg kæmpe fan gurl af Tor! En vis mand, som da jeg lavede et event med talere og han var den der åbnede for hvad der godt kan kaldes en relativt elitær gruppe, valgte at starte med sætningen “Ned på knæ” -ja tak! ❤️ Læs læs læs Kys Pic @amandathomsenphotography

Den her bog var en kæmpe kage af en “endelig-oplevelse” ift hvordan man kan være i rum sammen på den absolut fineste måde ( billedet er af mig der skal til at æde den ). Bogen er helt enkelt opskriften på den forbindelse jeg tror vi længes efter at mærke flere steder end med dem du deler knækhjerte eller demografisk gruppe mæ’! Anna Gavaldas bog er et skide godt bud på tribe i western culture, som den kan være if we want iggå…and it is a rich and fat little baby loveable culture❤️ En af dem man læser mange gange! Kys

“Ord er manifestationer med potentiale!” Det hed en tekst jeg skrev da jeg boede i East Village på Manhatten. Da jeg var 23 flyttede jeg til New York og gik på et forfatterforløb. ( nej min mor og far betalte ikke for det, I worked hard okay ) Jeg havde den skarpeste lille lærer der hed Fran. Hun var et genialt menneske og shit det er generøst at være lærer! Når jeg selv er ude ved børn og unge og ser hvor mega meget lærerne giver, så bliver jeg helt rørt. Lærerne er nok de mindst anerkendte menneskedyr. De er the real vismænd! De hjælper os på vej mod at blive dem vi er ( selv når de udfordrer os…ja, også dig Sten som altid sendte mig på kontoret fordi jeg ikke hørte efter og tilgav mig hver gang tak og Mogens som var dørmand på Showboat og lukkede os ind selvom vi var for young og lærte mig det jeg skulle i mat too -thanks man ) Min lærer i NY, Fran, gav mig bl.a. en liste over alt vigtig amerikansk litteratur og på den var der bl.a en af de bøger jeg kommer til at anbefale som den første. For yes. We need to level up mentally! Here goes: “Interpreter of maladies” af Jhumpa Lahiri. Kæmpe vigtigt værk! Den bog, som er en masse short stories hvoraf Interpreter of Maladies er en af dem, er all about den social flex som ingen AI ever kan lære. Bogen handler om den ultimative muskel mennesker har og skal udvikle for at opleve flow! Læs den ❤️ Møs og god aften Ps. Hvis nogen er tæt på de folkevalgte, så bed dem om at læse bogen, så skal regeringen for oneness nok kunne findes! #boganbefalinger

Sidste år blev jeg låst inde på deres toilet Og blev reddet igen, med en paletkniv vidst nok ( slide for live dramatisk håndtags footage ) Nu laver @kulturbodega.bellis og jeg en genopsætning af min tekst “Dårlige dage” Fredag 24/4 Kl 19.00-20.00 Kom, jeg lover du ikke bliver lukket inde og det er good vibes Billetter via link i bio. ( ja, der står beskær i hjørnet, dont know why ) Kys

Jeg oplever ofte, at de mennesker, jeg fotograferer, er så passioneret engagerede i det, de laver, at ud over de billeder jeg tager af dem, også får lyst til at dele nogle af deres tanker. Denne gang fotograferede jeg Maya i hendes hjem, og samtalen kom til at handle om frihed, frygt, kærlighed, dannelse og hvad det vil sige at høre til – i sig selv og i verden. @mayandiaye er historiefortæller, live-performer og komiker. Dette opslag er blevet lidt længere. Det er Mayas egne ord. Ærlige. Skrevet med dybde og omtanke. Hvis du har tiden, håber jeg, du vil læse det. Hvis ikke, så gem det til en dag, hvor du har. Link I bio ———————————— I often find that the people I photograph are so passionately invested in what they do that besides the images I take, I also want to share some of their thoughts. This time I photographed Maya in her home and the conversation became about freedom, fear, love, formation, and what it means to belong – within yourself and in the world. @mayandiaye is a storyteller, live performer, and comedian. This post is longer. It’s Maya’s own words. Honest. Written with depth and care. If you have the time, I hope you’ll read it. If not, save it for a day when you do. Link in bio