Hver dag forlader sjæle denne jord - hver og en, har mindst én der sørger over tabet og fandt dem helt specielle. Det kan derfor føles en smule prætentiøst at dele ud af min egen sorg. Jeg tager udgangspunkt i at de der følger med på sidelinjen, har lyst til at lytte, også når det gør ondt.
Fordi mit 2023 gik ikke som planlagt, men så igen, vi kan kun planlægge så og så meget og gøre vores bedste for at det holder stik.
En del af min lille kerne ændrede sig i julen, da min bedste ven forlod os i en alder af 60 år, efter at have været min mors store kærlighed og sjæleven i 21 år.
Hans har udover at være alvidende, drønhamrende morsom og støttende i alle aspekter, først og fremmest været med til at skabe min forestilling om hvad sund og ægte kærlighed er - og det gjorde han sammen med min mor. Når jeg tænker på den kærlighed jeg ønsker og tror på, kiggede jeg på dem og fortalte glædeligt ud af hvilket privilegie det har været at vokse op med.
Uden frygt for at give min mor et kæmpe smækkys, bare fordi - finde hendes yndlings artister og tage derhen hvor de nu spillede deres næste koncert. Om så det var i LA. Han elskede musik. Han fortalte ofte min mor at hun var værdsat, dejlig og et helt og igennem godt menneske.
Hans var et barn ud af ingenting. Med meget modstand, store risikofyldte valg, men på trods, altid med et smil på læben.
Han tjekkede altid ind og interesserede sig for alt hvad jeg nu bedrev mig med, om jeg var placeret i Odder, Nordatlanten, Aarhus, København eller i en svensk skov. Om det omhandlede skoleopgaver, historie, politik, love struggels, aktiekøb eller karrierevalg.
Vi snakkede altid om at besøge New York og smage alle deres bedste burger steder. Han var pjattet med burgere af en eller anden grund.
Han var min største supporter, både i mine sejre og når livet gjorde rigtig ondt - og nøj hvor savner jeg ham ulideligt meget.
Det har været en ære at have sådan en ven.
Så tag dette som din friendly reminder til at kærlighed og god energi altid smitter, husk at vis det - det rækker så langt 🤍
Mængden af kærlighed og god energi jeg modtog igår, har jeg stadig ikke rigtigt fordøjet.
Min 25 års så sådan her ud, en vaskeægte midtyver pi’, der er så pokkers taknemmelig 🤍
Festen er først lige begyndt, og jeg har hørt at @ambivolume fortsætter den i H53 i aften kl.21:00 📣
Det er blevet et år med mange “first’s” for mit vedkommende.
Selvom at jeg oftest er en stædig kartoffel og ikke helt har ville indrømme det, så kan en ny by, et nyt studie, et nyt arbejde, en ny virksomhed og nye relationer godt være noget af en mundfuld at finde sin egen plads og ro i.
Men jeg er også en taknemmelig lille kartoffel, for at mine søde venner og familie, fra både nær og fjern, på land og fra vandet, har støttet mig i dagligdagen, eller på FaceTime.
Dette år har omfavnet alt fra: mit første betalte photoshoot, en inspirerende snak med en af DK’s dygtigste rapartister, kvalitetstid med min yndlings gademusikant - til frustrationer over en bamseproduktion, en stjålet cykel og en nederen tur på riget.
Så lad os skåle for livet og passe ekstra godt på dem vi har kær 🤍
(husk nu brillerne imorgen)!!
Roskilde 2022 har til dato føles som mit bedste og samtidig mest turbulente år (eller måske er det bare lidt for længe siden). I løbet af én dag kan du det ene sekund føle dig som en brugt og sur klud der allerhelst bare gerne vil hjem og grave sig ned, og det næste stå i enten det bedste selskab, til en vanvittig fest eller til dit livs koncert. Det har været fantastisk at være en samlet befolkning og omvendt en smule angstprovokerende at færdes i så store menneskemængder igen. Mit følelsesregister har (som altid) været igennem hele møllen, og nu føles det godt at vende snuden mod København igen og starte min nye tilværelse op.
Noget af det fantastiske ved Roskilde er dog at det eneste sociale medie du skal forholde dig til er Messenger og beskeden “hVOR r du” på 150 forskellige måder. Det har været rart at leve i nuet, men også overvældende.
Og om lidt blir’ der atter stille, hvilket passer mit hoved, min lever og min ryg så fint.
Jeg kan ikke vente med at “vær’ kat, pisse på verden og se den gå i blomst” 💛
For at nuancere fortællingen udadtil en smule, har det sidste stykke tid ikke kun været en dans på roser 🥀
Fomo’en er vendt tilbage i takt med det dejlige forår. Jeg synes der er for få timer på et døgn, for lidt overskud til at være overalt på en gang og roen i bare at nyde mit ophold uden at tænke på indkomst og omverden, stikker imod hele mit væsen.
Men hold da op, hvor hygger jeg mig også når jeg endelig kan give slip. Jeg lærer rigtig meget, både om mig selv og en ny faglig palette er ved at blive skabt. Jeg har feks krammet et kæmpe træ ude i Boserup Skov i 5 min, for at dyrke lidt “naturpleje”. Det skulle være sundt for sjæl og sind. Jeg har givet mig i kast med at lege visual DJ, hvor det “nørdede” og tekniske bag har fanget min interesse, som jeg aldrig har oplevet før med et program som det. Men det er sjovt, og det ser faktisk ret sejt ud, hvis jeg selv skal sige det. Jeg forsøger mig som manager for @lasaffair98 , som har den vildeste Ye-mentalitet, (de fleste dage) og vi er indtil videre kommet ret langt på fake-it-till-you-make-it mindsettet ❤️🔥tak til alle jer der lytter med❤️🔥
Det skal dog også siges, at hvis i fangede min søde roomie, ville hun nok knytte en kommentar til hvor meget tid jeg rent faktisk tilbringer i sengen, at jeg ikke er den natteravn jeg påstod at være, men nok nærmere rammer sengen tidligt end floor sent, og at jeg ikke altid føler mig selv 100.
Jeg lytter til min vejrtrækning som aldrig før, og gør mit bedste for at mærke efter hvad der vækker den rigtige ild i hvad der nogle dage føles som en stor - og andre dage, lille krop.
- et lille indspark fra basgangen 20, god påske derude🐒
