En måned inde i hverdagen med Kalvebod Fælled.
Der er noget ved det sted: Morgener med tåge over engene. Lyset der skifter. Fugle du ikke kan navngive, men som du alligevel begynder at kende igen.
At følge det samme sted, og mærke hvordan det langsomt skifter karakter, dag for dag. Det er virkelig godt for både hovedet og kroppen.
Bare to glade drenge, der taler om plader - det lyder enormt relaterbart og intimt, og er præcis, hvad du får, når Flemming Møldrup og Carsten Holm går på scenen med deres musikalske talkshow 'To mikrofoner og en stak vinyler' 🥰🎶
Igennem personlige fortællinger, inviterer livsstilseksperten og radioværten med på rejse igennem deres mange møder med musikken, hvordan vi mennesker bruger musikken og meget mere, med vinylen imellem sig.
Læs mere og book foredraget via link i bio.
#foredragsholder #flemmingmøldrup #carstenholm #booking #allthingslivedenmark
I går læste jeg op fra min nye Haiku digtsamling med ryggen til et helt tomt Vega. Arrangement har allerede skrevet historie i Haiku miljøet som en minimalistisk sensation.
Kan lige så godt sige det som det er: Jeg har fået nyt arbejde som middags-sanger på Princess of Turkey som er et cruiseskib i Middelhavet. Og vil nu være væk 3 måneder hver sommer.
Jeg er måske den største Harry Styles-fan over 55 år i det her land.
Og med det nye album Kiss All the Time. Disco, Occasionally er jeg bare endnu mere overbevist om, at han er en af de største lige nu.
For mig er det allerede det bedste nye album i 2026. Og måske også det modigste.
For havde han ikke alt kørende for sig?
Harry’s House vandt Grammy for årets album, og gjorde ham til en af verdens største popstjerner. Han kunne uden problemer have lavet en Harry’s House 2 og gentaget opskriften.
I stedet gjorde han noget andet.
Han tog næsten fire år ud af kalenderen. Fire år. Og kom tilbage med et album, der ikke forsøger at gentage succesen, men som tydeligt vil et nyt sted hen.
Albummet kaldes et discoalbum, men det er disco i hans egen fortolkning. Mere natklubstemning, synth-pop og indie-dance end klassisk disco. Det er stilfuldt, sammenhængende og føles næsten som én lang nat i musik. Et album hvor numrene hænger sammen, og hvor man ikke sidder og springer tracks over. Der er delte meninger om det, måske fordi det er svært at se forbi de tidligere album?
Produktionen er vild gennemført igen, helt sikkert fordi han har arbejdet tæt sammen med sine faste samarbejdspartnere Kid Harpoon og Tyler Johnson. De var også med på Harry’s House, og man kan høre, at de sammen har fundet en lyd, der både tør bevæge sig videre og stadig føles som Harry Styles.
For mig findes der simpelthen ikke et eneste dårligt nummer på pladen.
Det er også det, der gør det modigt. I hans arbejdsliv kunne han nemt have spillet sikkert. Gentaget det, der virkede. I stedet tog han risikoen ved at ændre retning, selv om han ikke behøvede det.
Det er den slags valg, der senere viser sig at definere en kunstner.
Kæmpe album.
Hvem der bare havde fået billetter til koncerten i Amsterdam.
@harrystyles@columbiarecords@sonymusicdenmark
De fleste organisationer er dygtige til at planlægge.
Men hvor mange tør stille det mere ubehagelige spørgsmål: Hvad er vi egentlig på vej imod?
I foredraget “Forestillingsevne – den oversete ledelseskompetence” tager Flemming Møldrup publikum med på en mental tidsrejse frem i deres egen fremtid.
For fremtiden kommer ikke af sig selv. Den begynder i det, vi tør forestille os længe nok til at handle på det.
I sit andet foredrag “Det tredje sted – hvordan taler vi om Israel og Palæstina uden at miste hinanden?”, stiller Flemming et lige så presserende spørgsmål: Hvordan taler vi om det svære uden at reducere hinanden til holdninger?
Her handler det ikke om at skabe enighed, men om at skabe forståelse.
Foredraget er særligt relevant for gymnasier, højskoler, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der vil styrke demokratisk dannelse og evnen til at navigere i komplekse konflikter.
👉Læs mere i bio
#ledelse #ansvar #demokrati #polarisering #samfund #foredrag
@fmoldrup
En af de stærkeste oplevelser, jeg har haft i år, var at være i Irak med Danmarks Indsamling i januar.
Turen gav mig mulighed for at komme helt tæt på en del af verden, som ofte forsvinder ud af vores opmærksomhed. Men som interesserer mig meget. De kriser, vi glemmer. Og de mennesker, der lever midt i dem.
Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var egentlig meget enkelt. Uanset hvor svært livet var for de familier, jeg mødte, drømte de de samme drømme som os andre: At deres børn får et bedre liv end dem selv. At de får en uddannelse. At de får en fremtid med muligheder.
Gad vide om verden ville stå på et andet fundament, hvis det var noget alle kunne få mulighed for? Drømmen er i hvert fald universel.
For mig var turen også en mulighed for at gøre noget andet, jeg holder meget af. At tage billeder.
Det her er et af de billeder, jeg holder allermest af. En pige, der leger i skolegården i den ene af de to flygtningelejre, jeg besøgte. Der er leg alle steder.
