Der er masser af rygter derude. Og rygterne, de rygter sig, som når fiskeren fra Faaborg røgter sine ruser, så er ruserne typisk fyldt med dagfriske rygter. Vi vil ikke komme ind på detaljerne omkring rygterne, men det er sandt, at Avernax holder pause næste år, og at Avernax er klar med deres sidste navn til årets program – The Rumour Said Fire (
@therumoursaidfire )
De behøver egentlig ikke den store introduktion. De lagde Danmark ned med deres balkonsang, og nu er de tilbage med deres fjerde album, “Lyset Mit Navn”. Deres folkede, nemt elskelige, relaterbare, skrøbelige, stærke indie-vibe kommer til at lave en behagelig hæsblæsende koncert, der sender dig tilbage til 2009, hvor du havde dine skinny jeans på, og tilbage til i dag med deres skønne nye musik og dine nu kæmpe jeans – for det er ikke in med skinny jeans, er jeg blevet fortalt, men det er in med The Rumour Said Fire. Det er en skovbrand, som mange snakker om, men som ingen virker til at ville slukke.
Lidt ligesom den ild, der starter, når du tager på Avernax, Avernakø-ilden, den er pissefed; og hvad mere skal du have på denne buffet af all-you-can-eat, før at du får købt dig en tallerken og begynder at skænke op af alt det guf, der er i guffeposen, og starter ilden i dit hjerte og måske sidde ved stranden og lave nogle hyggelige nye rygter.
#avernax2026 #avernaxfestival #allinclusivefestival