Føler mig lidt som en snegl, halvt inde i sit hus, trækker det med mig ud i verden, med øjne på lange stilke. Øjne der strækker sig forsigtigt ud mod verden, men trækker sig forskrækket tilbage ved berøring. Det er den vilde følelse af forårets pludselige eksplosion i farver ovenpå den lange vinter. Jeg er langsom til at omstille mig. Uanset hvor meget jeg har længtes efter det. Og jeg er bekymret for at det forsvinder igen inden jeg når at blive parat.
Arthur. Diverse locations på Nørrebro. Han går pt i 2.g på Sankt Annæ, arbejder som DJ, spiller trommer i @kasse.musik og producerer musik, når chancen byder sig. Han har travlt, så jeg står klar, når der er noget jeg kan være med til.
Jeg burde skrive noget dybsindigt i anledning af kvindernes kampdag, men jeg er for træt. Jeg tænkte så at jeg ville poste et billede af mig som barn, klædt ud som Pippi Langstrømpe, men jeg kunne ikke finde albummet. I stedet deler jeg så disse tre fotos, hvoraf der er to dukker, en tæve ved navn Bandit, samt mine øjenæbler, som planeter mellem mine lår. Med kærlig hilsen til de seje kvinder derude, der er så mange af jer, der har inspireret mig gennem årene. Stort kram herfra ♥️
For ti år siden… med musik fra min “Efterår 2016” playliste. Det var året Arthur blev ni, vi besøgte Lei i Dubai, fejrede min 40 års fødselsdag og jeg var i Barcelona med min søster og niece. Jeg tog portrætter af en masse advokater, filmede en kunstperformance på SMK og klippede tantra-video. Jeg forstår ikke helt at der er gået ti år.
